Udlejning af lejlighed | 2 års reglen der ikke fandtes!
227
post-template-default,single,single-post,postid-227,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode_grid_1300,footer_responsive_adv,qode-content-sidebar-responsive,qode-theme-ver-10.0

2 års reglen der ikke fandtes!

2 års regel, nej tak!

Der findes ingen 2-årsregel ved udlejning af bolig. Når der vel og mærke er tale om udlejning af ejerboliger.

Mange tror fejlagtigt, at man let kan opsige sin lejer, hvis man kun udlejer sin bolig i 2 år. Der findes dog ikke nogen 2-års regel, når det gælder udlejning af hus eller lejlighed. Misforståelsen kommer sig muligvis af, at det i lejeloven er beskrevet, at en lejer har ret til at fremleje sit lejemål i 2 år. Det er dog ikke gældende, når en ejer udlejer sin bolig.

Tidsbegrænset lejeaftale kræver saglig begrundelse!

Du kan kun udleje din bolig i en tidsbegrænset periode, hvis du har en saglig begrundelse for det. En saglig begrundelse kan eksempelvis være udstationering, markant tab ved salg eller en omfattende ombygning. Begrundelsen for tidsbegrænsningen vurderes konkret i hver enkelt sag, hvis det bringes for

Boligretten.

Hvis Boligretten ikke finder grunden tilstrækkelig, kan den tilsidesætte tidsbegrænsningen.

Ønsker du at udleje din bolig i en tidsbegrænset periode, er der

yderligere tre ting, som du bør være opmærksom på.

1. Lejeforholdet ophører uden opsigelse på den aftalte dato

2. Den tidsbestemte lejeaftale kan ikke opsiges før tid

3. Lader du lejer blive boende mere end en måned efter tidsbegrænsningens udløb, så fortsætter lejeforholdet uden tidsbegrænsning.

Ubegrænset lejeaftale (lejeforhold uden tidsbegrænsning)

Hvis ikke du tilføjer en tidsbegrænsning i lejekontrakten, betyder det, at lejer som udgangspunkt kan blive boende så længe, han eller hun vil. Lejer har et års opsigelsesvarsel og kan kun opsiges, hvis at udlejer selv skal bo i lejemålet. Dette er tilfældet, medmindre at der skal udføres en væsentlig ombygning af boligen, eller hvis lejer ikke overholder de indgåede betingelser i lejekontrakten. I så fald kan lejer opsiges med 3 måneders varsel.

Lejekontrakter ved udlejning af bolig

Professionelle boligformidlere kan gøre udlejningen af din bolig nemmere. De hjælper dig med at udfærdige en lejekontrakt, hvor alle forhold er taget i betragtning , så ting som tidsbegrænsning, husleje og vedligeholdelsesforpligtelser ikke bliver et problem.

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.